Om Share With Care
ShareWithCare universet har til formål at hjælpe dig med at finde lovligt online indhold på en nem og sikker måde.
Her finder du søgemaskinen FilmFinder, hvor du kan lede efter film og serier lovligt på tværs af platforme og tjenester. Her finder du også URL-tjekkeren, hvor du kan se, om den side du er inde på, er dømt ulovlig i Danmark. Og så har vi samlet de største lovlige tjenester indenfor TV, Film og Serier, Musik, Møbler, Bøger, Sport, Aviser og Design, så du let og sikkert kan finde vej gennem internetjunglen.
Når ulovlige sider tilbyder gratis film eller e-bøger, sker det uden aftaler med dem, som har lagt tid, energi og penge i at producere et stykke kultur og en oplevelse, som du kan få glæde af. Det vil sige, at skaberne/rettighedshaverne ikke betales for deres arbejde, men at kriminelle bagmænd i stedet modtager penge, som ofte bruges til finansiering af organiseret kriminalitet.
For dig som bruger betyder det, at du bliver sårbar overfor ondsindet software, kaldet malware, der kan hente private oplysninger, såsom billeder og kreditkortoplysninger, fra din computer. Oplysninger, der kan risikere at ende i hænderne på kriminelle.
Kontakt
Vil du vide mere om vores arbejde, finde rapporter og analyser eller få information om ophavsret, så har vi samlet det hele på www.rettighedsalliancen.dk. Viden om ophavsret, om sikkert kulturforbrug og meget andet finder du også på Kulturministeriets hjemmeside.
Hvis du mener, at din hjemmeside er blokeret ved en fejl eller har andre spørgsmål kan vi kontaktes på [email protected].
ShareWithCare er et samarbejde mellem RettighedsAlliancen, Kulturministeriet, teleindustrien, Dansk Industri Digital (DI ITEK) og Dansk Erhverv.
RettighedsAlliancen
Mail: [email protected]
Share With Care er en del af de internationale netværk: